English Sitemap
 
Nyheder Generalforsamling Nyhedsbreve Sandbjerg Inspirationsmøder Idébanken Kontakt
Sti: Forside / Jordemoderfagligt Selskab / Generalforsamling
Formandens beretning 2009 Formandens beretning 2008 Generalforsamling 2009 Generalforsamling 2008 Generalforsamling 2007
Formandens beretning 2008 Årets gang i Jordemoderfagligt Selskab har været præget af fokus på at etablere en sammenarbejdet bestyrelse, der for et år siden bestod af 60 % nye bestyrelsesmedlemmer. Det har krævet lidt omhu, og er et af selskabsbestyrelsens tilbagevendende vilkår. Et andet formål har længe været at blive landsdækkende, ikke bare i tale, men også i handling, hvilket er lykkedes i år, hvor der har siddet repræsentanter fra både København, Odense, Sønderborg og Århus. Dette er også et særligt ressourcekrævende vilkår. Derudover var målsætningen at få flere medlemmer i selskabet, at udbygge samarbejdet med jordemoderforeningen, samt at lave mindst to arrangementer; et ”Roadshow” om kendt jordemoderordning, samt årets Sandbjerg seminar.Trods besværligheder med at få placeret Sandbjerg uden om konflikten i foråret, og trods skift i både årstid og lokalitet, blev seminaret afholdt med samme deltagerantal som tidligere, med forskelligartede oplæg til både inspiration og provokation, og med debat og dialog med både os selv og vores nærmeste samarbejdspartnere. Når jeg ser hvordan debatten i Tidsskrift for Jordemødre udvikler sig lige nu, bliver jeg stolt over at være med til at skabe lidt røre i andedammen. Det passer mig usigelig godt at få skabt disse dialoger om vores fag. Derudover gav Vejlefjord mulighed for undervejs at genoplade krop og sjæl i vand og skov, hvilket vi jo efterhånden godt ved har indflydelse på intellektets ydeevne. Dejligt var det også at opleve det glødende engagement hos deltagerne i at få formuleret, hvordan et jordemoderfagligt selskab skal bestå i fremtiden.Inspirerende var det sammen med Jordemoderforeningen og Rigshospitalet at være medarrangør af den nyligt afholdte Nationale forskningsdag for jordemødre, hvor det blev tydeligt, at der er masser af gods og gode ressourcer i jordemødre, og at der er brug for et forum, hvor disse tanker og ressourcer deles og udfoldes til fagets optimering. Det er bestyrelsens agt at opsamle succesen og integrere begivenheden til en tradition i jordemoderfaget.Der er i årets start afholdt et godt og konstruktivt møde til afklaring af samarbejdet mellem Jordemoderforeningen og Jordemoderfagligt Selskab, hvilket vi støt arbejder på at udvikle. Selskabets formand har hele året haft observatørpost (med flittigt benyttet taleret!) i Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse, samt været inviteret til Jordemoderforeningens visionsseminar, som et led i foreningens fokusområde vedrørende professionsudvikling. Jordemoderfagligt Selskab har gennem de sidste to år fordoblet sit medlemstal, fra ca. 100 til ca. 200 medlemmer. Det er vi glade for og stolte af, og det siger os, at der blandt jordemødre er vilje til at opretholde et fagligt organ til varetagelse af fagets udvikling. Det er i årenes løb blevet tiltagende tydeligt, at frivillighedens princip har sine klare begrænsninger, mest udtrykt ved den mængde tid der kan afsættes. Det kan være svært ud over sit arbejde at finde rum til at være visionær på fagets vegne, men heldigvis er det ofte så sjovt og spændende, at det har været svært at lade være. Denne glød har dog en begrænset levetid. Og selvom vi bor i et af verdens mindste lande, er afstand et problem for os. Hvis der ud over en given mødetid ligger op til 7 timers ulønnet rejsetid, bliver det endnu sværere at samle ressourcerne. I lyset af denne problematik har bestyrelsen just indgivet forslag til Jordemoderforeningens Kongres til november vedr. økonomisk støtte til Selskabets fremtidige aktiviteter.Her ved bestyrelses-årets afslutning er vi derfor klar til at fremlægge vores planer for det fremtidige arbejde i selskabet, og glæder os til at runde det forgangne år af og tage fat på nye visioner.Helene Bovin, Formand for Jordemoderfagligt Selskab. Sidst redigeret: 05.11.2009
 
Jordemoderforeningen   Sankt Annæ Plads 30   Postboks 2217   1250 København K   Tlf.: 46 95 34 00   E-mail: sek@jordemoderforeningen.dk