VedtægterNavn § 1. Selskabets navn er Jordemoderfagligt Selskab.Formål§ 2. Selskabets formål:At fremme udvikling af jordemoderfagligt praksis og teori i Danmark. At inspirere og fremme forskning i relation til jordemoderfaget. At fremme jordemoderfaglige interesser i samarbejde med brugere og relevante faggrupper. At være et forum for faglig debat blandt jordemødre.Medlemmer§ 3. Som medlem kan optages autoriserede danske jordemødre med medlemskab i Jordemoderforening.
1. Ordinært medlemskab fordrer medlemskab af Jordemoderforeningen. 2. Ekstraordinært medlemskab kan søges af andre med interesse for jordemoderfaget. Optagelse sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, som i hvert enkelt tilfælde beslutter om en ansøgning skal imødekommes eller afvises. 3. Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til selskabets formand. 4. Bestyrelsen har ret til at ekskludere et medlem. Generalforsamling§ 4. Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
1. Generalforsamlingen holdes 1 gang årligt i oktober/november. 2. Senest fire uger før generalforsamlingen indkaldes alle medlemmer skriftligt. 3. Alle ordinære medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen og er valgbare til bestyrelsen.Ekstraordinære medlemmer kan deltage som observatører. 4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før mødet. 5. Beslutninger vedtages med almindelig stemmeflertal. 6. Beslutninger vedrørende selskabets vedtægter skal vedtages med mindst 2/3 flertal.Dagsorden for generalforsamlingen § 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Formandens beretning. 3. Aflæggelse af regnskab og fremlæggelse af budget. 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Forslag fra bestyrelsen. 6. Indkomne forslag fra medlemmer. 7. Valg af bestyrelse (5 medlemmer + mindst en suppleant). 8. Valg af intern revisor. 9. Eventuelt.Referat§ 6. Der føres referat over forhandlingerne. Referatet skal godkendes og underskrives af dirigenten og bestyrelsen. Der kan kun træffes afgørelser i sager, der har været angivet i dagsordenen.Ekstraordinær generalforsamling § 7. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel.
1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis bestyrelsen eller mindst 1/3 af alle medlemmer ønsker det. 2. Anledningen til den ekstraordinære generalforsamling skal fremgå af den skriftlige indkaldelse.Bestyrelsen § 8. Bestyrelsen består af fem medlemmer samt mindst en suppleant.
1. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. 2. Bestyrelses medlemmer er på valg hvert år. 3. Såfremt et medlem fratræder i valgperioden indtræder suppleanten i dennes sted. 4. Højst to medlemmer af bestyrelsen må have et ansættelsesforhold ved eller et tillidshverv i Jordemoderforeningen.Bestyrelsesmøder § 9. Bestyrelsen holder mindst fire årlige møder.
1. Formanden leder bestyrelsens møder. 2. Ved formandens forfald varetages denne funktion af sekretæren. 3. Kassereren fører selskabets regnskab og foretager udbetalinger i overensstemmelse med selskabets vedtægter og bestyrelsens beslutninger. 4. Sekretæren varetager selskabets korrespondance og fører referat over bestyrelsens møder. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer er til stede. Beslutninger tages ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.Samarbejde med Jordemoderforeningen § 10. Jordemoderfagligt Selskab har indgået en samarbejdsaftale med Jordemoderforeningen.
Nærmere betingelser for samarbejdet fremgår af samarbejdsaftalen. Kommunikation§ 11. Jordemoderfagligt Selskab udtaler sig via bestyrelsen.
1. Bestyrelsen udgiver kvartalsvise elektroniske nyhedsbreve til alle medlemmer. 2. Jordemoderfagligt Selskab udgiver i samarbejde med Jordemoderforeningen et forskningsrelateret nyhedsbrev. 3. Al postgang til medlemmer foregår elektronisk. 4. Selskabet opretter en selvstændig hjemmeside under Jordemoderforeningens portal. 5. Bestyrelsen kan udgive pressemeddelelser og give udtalelser til pressen.Økonomi § 12. Selskabets aktiviteter finansieres ved medlemskontingentet fra medlemmer og sponsorstøtte.
1. Selskabets regnskabsår er kalenderåret. 2. Regnskabet skal foreligge revideret senest otte dage før generalforsamlingen. 3. Bestyrelse og udvalg får dækket udgifter i forbindelse med møder. 4. Kontingent opkræves årligt i februar måned.Opløsning § 13. Til opløsning af selskabet kræves mindst 2/3 majoritet af de fremmødte medlemmer på to hinanden følgende generalforsamlinger.
1. Såfremt der ikke kan væges en fuldtallig bestyrelsen begæres selskabet opløst af generalforsamlingen. Der indkaldes da til ekstraordinær generalforsamling. 2. Selskabet har kun eksistensberettigelse såfremt der ved generalforsamlingen er mindst 50 betalende ordinære medlemmer i medlemskartoteket. 3. I tilfælde af opløsning tilfalder selskabets midler Jordemoderforeningens forskningsfond. -- Disse vedtægter er besluttet på Jordemoderfagligt Selskabs generalforsamling 14. december 2005.Sidst redigeret: 11.11.2008
JordemoderforeningenSankt Annæ Plads 30Postboks 22171250 København KTlf.: 46 95 34 00 E-mail: sek@jordemoderforeningen.dk