|
|
Jordemoderforeningens etikkodeOfte kan man som jordemoder befinde sig i faglige og etiske dilemmaer, når man skal forholde sig til udviklingen inden for svangeomsorgen. Jordemoderforeningen har derfor udarbejdet en etikkode, der kan fungere vejledende på det område. De enkelte punkter i koden er suppleret med uddybende bemærkninger og kommentarer. Med retningslinierne følger en referenceliste, der indeholder de kilder, der er benyttet direkte i udarbejdelsen af retningslinierne og en liste over anden litteratur.1. Jordemødre medvirker til at fastholde og styrke den gode fødselDet er den enkelte kvinde, der kan vurdere om en fødsel var god. Jordemødre er bevidste om, at der for den gode fødsel er en række forudsætninger: kvinden skal have realistiske forventninger til graviditetens og fødslens forløb og til moderskabet. Forventningerne bygger blandt andet på information givet af fagfolk etablering af samspil mellem jordemoderen og den fødende kvinde kvinden skal have tillid til jordemoderens faglighed og kompetence.Målet er, at kvinden oplever graviditet og fødsel som en naturlig og sammenhængende livsproces med mulighed for personlig udvikling og vækst. For at nå dette mål skal jordemødre modvirke forhold, der kan virke forstyrrende eller hindrende for den gode fødsel, såsom unødvendige indgreb og udokumenterede rutiner.2. Jordemødre medvirker til at sikre, at kvinder får forståelig information om deres valgmuligheder og respekterer deres valg samt støtter dem deriJordemoderfaglig omsorg tager udgangspunkt i den enkelte kvinde og hendes individuelle ønsker og behov i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Som en central fagperson skal jordemoderen aktivt medvirke til, at svangreomsorgen bygger på respekten for kvinders ligeværd og integritet, så de sikres reel medbestemmelse og indflydelse på omsorg og eventuel behandling.
Den sundhedsfremmende indsats tager sigte på at styrke og bistå kvinden i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel og er dermed samtidig udtryk for værdien af, at kvinden aktivt forholder sig til sine muligheder. Jordemoderen har en særlig forpligtelse til at sikre, at den enkelte kvinde får information og vejledning på en for hende forståelig måde. Når kvinden har truffet et informeret valg, støtter jordemoderen hende i beslutningen, samtidig med at hun fortsat løbende orienterer kvinden om faglige observationer og mulige konsekvenser heraf.3. Jordemødre overholder deres tavshedspligt og videregiver kun personlige oplysninger i det omfang, de er nødvendige for en fortsat god behandling/omsorg og i det omfang kvinden er indforstået dermedJordemødres daglige arbejde foregår i meget tætte mellemmenneskelige relationer, hvor tilliden mellem jordemoderen og kvinden er et væsentligt fundament. Forudsætningen for dette tillidsforhold er et alment kendskab til, at jordemødre er underlagt bestemmelser om tavshedspligt. 4. Jordemødre støtter kvinder i at gennemføre graviditet, fødsel og barsel så normalt som muligt uanset komplikationer i forløbetDet potentielt komplicerede forløb bliver ofte sygeliggjort, hvilket medfører, at det potentiale for vækst og udvikling, der ligger i den gode fødsel, undertrykkes. For også at give kvinder med potentielt komplicerede og/eller patologiske forløb mulighed for at opleve den gode fødsel, tilstræber jordemødre at graviditet, fødsel og barsel forløber så normalt som muligt.5. Jordemødre holder deres faglige viden ajour og anvender den ajourførte viden til aktivt at udvikle og forbedre praksisJordemødre er juridisk og etisk forpligtet til at holde deres faglige viden ajour med henblik på at kunne yde en optimal omsorg, der imødekommer kvinders behov for tryghed, sikkerhed og medbestemmelse.
Ændringer på det samfundsmæssige og organisatoriske plan betyder, at jordemødre må være bevidste om betydningen af, og aktivt medvirke til at påvirke, udviklingen inden for svangreomsorgen.
Jordemødre bidrager til udvikling af jordemoderfaget for at kunne yde en jordemoderfaglig omsorg, der tilgodeser principperne om at gavne og fremfor alt ikke skade og vedkender sig medansvar for, at praksis bygger på veldokumenteret viden.6. Jordemødre medvirker til at skabe dokumentation for fagets praksis og vedkender sig videnskabsetiske normerDen samfundsmæssige udvikling generelt og den medicinsk-teknologiske udvikling inden for svangreomsorgen specifikt indebærer øgede krav og forventninger til at effekten af den jordemoderfaglige omsorg er dokumenteret. Dokumentation af den jordemoderfaglige praksis er derfor en væsentlig forudsætning for at kunne yde en jordemoderfaglig omsorg af høj kvalitet. Udvikling og forskning inden for jordemoderfaget er nødvendig, for at praksis kan udvikles og forbedres, så den til stadighed er i overensstemmelse med kravene til og behovet for en kvalificeret jordemoderfaglig omsorg.7. Jordemødre på alle niveauer skal være med til at præge retningslinier, der regulerer jordemødres arbejde og fødselshjælpen genereltJordemødre er specialister på områderne graviditet, fødsel og barsel. Jordemødre har ansvar for og kompetence til at vurdere om fødslen forløber normalt. Som specialister på området skal jordemødre bidrage med deres viden, når der skal udarbejdes retningslinier på afdelingerne, planer for tilrettelæggelse af fødselshjælp, overordnede retningslinier for svangreomsorg og lovgivning af betydning for jordemødres arbejde og for fødselshjælpen generelt.8. Jordemødre er bevidste om, at de er rollemodeller for kvinder og familier, når det gælder livsstil og sundhedsfremmeJordemødre er under graviditet, fødsel og barsel de fagpersoner, kvinden hyppigst er i kontakt med. Jordemødre opfattes som autoriteter og er derfor bevidste om, at deres adfærd og livsstil har betydning for, hvordan et sundhedsfremmende budskab bliver modtaget.9. Jordemødre viser respekt for kollegers arbejde og forskellighed og tager overtrædelser, der vedrører den etiske kode opGod faglig omsorg kan ydes på mange måder afhængig af personen, som yder den. Faglige og etiske holdninger og handlinger som står i modsætning til den etiske kode, bør imidlertid altid afføde en diskussion med den eller de pågældende, uanset om der er tale om jordemødre eller andre faggrupper.Kilder: Love, cirkulærer aftaler mm.Jordemoderforeningens love § 35 stk. 2 Svangreomsorg. Retningslinier og redegørelse. Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode. Sundhedsstyrelsen 1998. Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. Lov nr. 282 af 7. juni 1972. Lov om jordemødre. Lov nr. 671 af 13. december 1978. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 8. maj 1981. Nu erstattet af Cirkulære om jordemødre. Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. Lov nr. 397 af 10. juni 1987. Lov om udøvelse af lægegerning. Lov nr. 72 af 14. marts 1934. § 6, stk. 2. Cirkulære om information og samtykke mv. "Lægers pligt og patienters ret". Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 163 af 22. september 1992. Declaration of Helsinki. II. Rekommandation nr. 1: Informeret samtykke. Lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Lov nr. 503 af 24. juni 1992. Etisk kodeks for jordemødre. International Confederation of Midwives. Tidsskrift for Jordemødre nr. 1, 1995. Beskrivelse af jordemoderområdet. Jytte Aa. Møller m. fl. Den Alm. Danske Jordemoderforening. 1997. Konklusion på drøftelserne i det faglige fællesudvalg. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Den Alm. Danske Jordemoderforening. Aftale af 14. august 1997. DADJ. Jordemoderfaglig omsorg. Definition af jordemoderfaglig omsorg indgået mellem DADJ og Danmarks Jordemoderskole. 1989. Tidsskrift for Jordemødre nr. 8, 1989. Lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling. Nu erstattet af Lov. nr. 546 af 24. juni 2005.Litteratur Veje til den gode fødsel. Emilie Melchior. Frydenlund. 1998. Sundhedsbegreber: filosofi og praksis. Philosophia. 1994. Medicinsk filosofi. Henrik Wulff. Munksgaard. 1991. Mål for sundhed for alle år 2000. Dansk oversættelse. Dansk Sygeplejeråd 1986. Kap. 7, støtte til sundhedsudviklingen. Changing Childbirth. Part I: Report of the Expert Maternity Group. Department of Health. London. HMSO. A guide to effective care in pregnancy and childbirth. Murray Enkin et al. (edit E. Enkin) 2. ed. Oxford: Oxford University Press. 1995 The Cochrane Library. (database on disk and CDROM). Oxford: The Cochrane Collaboration. London BMJ Publishing Group. National strategi for medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen. 1996. Det sundhedsvidenskabelige grundlag for medicinsk teknologivurdering. Peter Gøtzche. Det Etiske Råd. 1996. Philosophia. 1992. Årgang 20., nr. 3-4. Det gode, etik & moral. Peter Thielst. Det lille Forlag. 1997. Moralsk ansvar og menneskesyn. Uffe Juul Jensen. Munksgaard. 1996. Det genetiske menneske. Bioetik og menneskesyn. John-Erik Stig Hansen. Samleren. 1997. Ansvar og værdier. Per Thygesen Poulsen (red.). Centrum. 1997. Anvendt etik. Nils Holtug og Klemens Kappel (red.). Nyt Nordisk Forlag. 1993. Det sku' være så godt. Etik i den danske hverdag. Svend Bjerg. Fremad ( i samarbejde med Dansk Magisterforening) 1995. Det uerstattelige. En teknologi-etik. Peter Kemp. Spektrum. 1991. Ekspert og medmenneske. Om etik i sundhedsvæsenet. Søren Holm & Kim Lützén (red.). Akademisk Forlag. 1997. Etik. En introduktion. Det Etiske Råd. 1995. Etik. En introduktion. Niels Thomassen. Gyldendal. 1995. Etik for social- og sundhedsarbejdere. En grundbog. Lars Gunnar Lingås. Hans Reitzel. 1996. Etik og medicinsk prioritering - en konferencerapport. Det Etiske Råd, amtsrådsforeningen i Danmark. 1993. Etik og sygepleje. Helle Stryhn. Munksgaard. 1998. Forskning for livet. Den medicinske forskningsetiks forudsætninger og praktikker en sociologisk analyse. Lone Scocozza. Akademisk Forlag. 1994. Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen. Kari Martinsen. Munksgaard. 1998. Tavshedspligt, oplysningspligt, ytringsfrihed. Retsregler og etik ved pædagogisk, socialt og sundhedsfagligt arbejde. Oluf Jørgensen. Systime. 1995. Videnskab på egne præmisser. Videnskabsteori og etik for sundhedspersonale. Ragnar Fjelland. Munksgaard. 1997.
Sidst redigeret: 07.07.2009
|
|
|
