Professionsbachelor i jordemoderkundskab.Her kan du læse om uddannelsen som professionsbachelor i jordemoderkundskab. Nederst på siden finder du oplysninger om uddannelsesstederne.Uddannelsens formål:I henhold til § 1 i Bekendtgørelse om jordemoderuddannelsen (nr. 234 af 30. marts 2001) gælder:
Formålet med jordemoderuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som jordemoder og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre evaluere og dokumentere jordemoderfaglige opgaver indenfor sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, omsorg og behandling med kvinden og familien som udgangspunkt og i samspil med samfundets krav. Uddannelsen skal sikre at de studerende udvikler såvel faglige såvel som personlige kvalifikationer til at varetage disse opgaver samt at tage medansvar for og påvirke udvikling og praksis indenfor jordemoderprofessionen.Uddannelsens indhold.Uddannelsen er semesteropdelt og er normeret til 3 1⁄2 studieårsværk. Den kliniske uddannelse udgør 50 % og hvert af uddannelsens 7 semestre er på 21 uger. I den kliniske uddannelse er den studerende i praktik på svangre- føde- og barsels afdelinger samt gynækologisk og neonatal afdeling.
I den teoretiske uddannelse er det fag som Jordemoderkundskab Jordemoderfagets naturvidenskabelige grundlag Farmakologi Familiedannelse Videnskabsteori og forskningsmetodologi Kvindens / familiens sundhed Neonatologi Anæstesiologi Samt et bachelorprojektHvor kan man blive jordemoder?Der er tre skoler i Danmark i hhv. København, Aalborg og Esbjerg Se oplysningerne her
Sidst redigeret: 11.08.2008
JordemoderforeningenSankt Annæ Plads 30Postboks 22171250 København KTlf.: 46 95 34 00 E-mail: sek@jordemoderforeningen.dk