|
|
FerieSom ansat har man ret til 6 ugers ferie. Der gælder dog særlige regler for den 6. ferieuge, både hvad angår afholdelse og udbetaling.
Hvis du er ansat i en region, er du omfattet af Aftale om ferie for personale ansat i regioner. Hvis ansættelsen er i en kommune, gælder Aftale om Ferie. Du skal være opmærksom på, at ferieaftalen på flere punkter adskiller sig fra ferieloven.
Som statsansat er du omfattet af statens ferieaftale samt ferieloven.Ferieaftalerne Ferieaftale — Danske RegionerFerieaftale — Kommunernes LandsforeningFerieaftale — StatenFerieaftale — Ændring af aftale om ferie - ophævelse af §17Ferieloven Ferieåret, ferieperioden, ferieuge og optjeningsårFerieåret går fra den 1. maj til 30. april.Ferieperioden er fra den 1. maj til den 30. september og er den periode, hvor du har ret til 3 ugers sammenhængende sommerferie, hvis du og din arbejdsgiver ikke aftaler, at din sommerferie holdes på en anden måde. Mindst 2 uger af sommerferien skal dog gives i sammenhæng.Ved en ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage, inden for hvilke ferietimerne skal afholdes. Ferien begynder ved den planlagte arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.Optjeningsåret er kalenderåret. Optjening og afvikling af ferieHar du arbejdet hele kalenderåret som fuldtidsansat (37 timer pr. uge), har du optjent 222 ferietimer svarende til 6 ugers ferie — dvs. at du for hver måned optjener 18,5 ferietimer.
Er du ansat på deltid reduceres timetallet forholdsmæssigt, men vil altid svare til, at du har optjent ret til 6 ugers ferie.
Du optjener også ret til ferie med løn i den ulønnede del af din barselorlov, dvs. i den periode, hvor du er på barselsdagpenge og hvor din arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag. Der indbetales dog maksimalt pensionsbidrag i en periode, der svarer til 20 ugers orlov. I eventuelt øvrige uger på orlov, optjener du således ikke ret til ferie med løn. Ændring af beskæftigelsesgradGår du fra fuld tid til deltid eller omvendt, er det din beskæftigelsesgrad på ferieafviklingstidspunktet der afgør, hvor mange ferietimer du har optjent og dermed hvor mange timer, du får løn for under din ferie.
Eksempler:
Du går fra fuld tid til deltid i 2009. I 2010 vil du få den løn under din ferie, der svarer til din løn på deltid.
Du går fra deltid til fuld tid i 2009. I 2010 vil du få løn under din ferie, der svarer til din løn på fuld tid. Løn og særlig feriegodtgørelseLøn under ferie er din sædvanlige løn, dvs. din fast påregnelige månedsløn, hvilke også indebærer tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde i det omfang, som det normalt udbetales.
Derimod indgår overarbejdsbetaling ikke i den sædvanlige løn — heller ikke selv om du meget tit får udbetalt overarbejde.
Hvis du har ret til at holde ferie med løn, får du endvidere udbetalt en særlig feriegodtgørelse, der hidtil har udgjort 1,5 % af din ferieberettigede løn, men denne forhøjes i 2010.
Feriegodtgørelsen udbetales senest den 1. maj. Feriegodtgørelsen udbetales på baggrund af de A-indkomstskattepligtige løndele, der er udbetalt i optjeningsåret med tillæg og fradrag af visse elementer, se nærmere Ferieaftalens § 28, stk. 2 og stk. 3. Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse i 2010For jordemødre med mindre end 8 års beskæftigelse forhøjes den særlige feriegodtgørelse til 2,85 %. For alle andre forhøjes feriegodtgørelsen til 1,95 %. Forhøjelserne sker med virkning fra udbetalingen i 2010. Feriegodtgørelse i stedet for ferie med lønSom ansat i en region — eller kommune — kan du for ferieåret 2010/11 kræve feriegodtgørelse med 12,45 % af lønnen i optjeningsåret i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse.
En betingelse herfor er, at du meddeler det til din arbejdsgiver før optjeningsåret begynder, dvs. inden udgangen af december måned. Hvis du eksempelvis fremsætter dit ønske den 20. december 2009, vil du få feriekort fra ferieåret, der begynder den 1. maj 2011.
Gør det skriftligt.
Valgmuligheden kan være relevant for ansatte, der i det næstfølgende ferieår går ned i arbejdstid, eller som konsekvent har så meget overarbejde, at det vil være fordelagtigt at holde ferie med feriegodtgørelse. Valget er bindende for ferieåret.
For så vidt angår den 6. ferieuge, så udbetales eller afholdes denne efter særlige regler. Feriens tilrettelæggelseDin arbejdsgiver har pligt til så vidt muligt at tage hensyn til dine ferieønsker, herunder ønsket om, at hovedferien afholdes i børnenes skolesommerferie, men det er i sidste ende din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du skal holde ferie — der gælder dog særlige regler for den 6. ferieuge.
Din arbejdsgiver skal varsle din sommerferie med 3 måneders varsel og din resterende ferie med 1 måneds varsel.Den 6. ferieugeFor så vidt angår den 6. ferieuge bestemmer du selv, hvornår du vil afholde den — dog under forudsætning af, at arbejdets udførelse ikke hindrer afholdelsen.
Der er ikke fastsat nogen frist for dit varsel, men du har pligt til at give din arbejdsgiver besked om afviklingen af 6 ferieuge så tidligt som muligt.
6. ferieuge kan i øvrigt afholdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret.
Hvis ikke du har afholdt den 6. ferieuge i ferieåret, er udgangspunktet, at du har ret til at få de resterende ferietimer udbetalt - og ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb. Arbejdsgiver kan fastsætte en frist vedrørende 6. ferieugeDer er dog en modifikation, idet regionen og kommunen med virkning fra ferieåret 2009/2010 kan beslutte, at du — for at få 6. ferieuge udbetalt — skal afgive ønske herom inden for en nærmere fastsat frist, der som udgangspunkt er inden 1. oktober i ferieåret. Men den kan være fastlagt til et senere tidspunkt.
For at kunne gøre brug af denne regel, skal regionen senest ved ferieårets start generelt overfor de ansatte have tilkendegivet, at man vil benytte sig af reglen.
Hvis 6. ferieuge så alligevel ikke kan afholdes på grund af en feriehindring, udbetales den 6. ferieuge kontant ved ferieårets udløb, medmindre ferien aftales overført til det efterfølgende ferieår.
Hvis du undlader at afholde 6. ferieuge, overføres den til det efterfølgende ferieår.
Hvis arbejdsgiveren har afvist at imødekomme tidspunktet for afholdes af 6. ferieuge under henvisning til, at arbejdets udførelse hindrer dette, og ferien ikke er afholdt inden ferieårets udløb, skal du have den 6. ferieuge udbetalt.
Hvis du fratræder din stilling uden at ferien er afholdt, udbetales 6. ferieuge. Overførsel af ferieDu kan overføre 2 ugers ferie til næste ferieår. Det kræver, at du inden ferieårets udløb indgår en skriftlig aftale herom med din arbejdsgiver. Vilkårene for afviklingen af den overførte ferie skal samtidig fastlægges. Sygdom i forbindelse med ferieBliver du syg inden arbejdstidens begyndelse på første feriedag, har du ikke pligt til at begynde ferien. Sygdom er nemlig en ferieforhindring. Du kan derfor selv vælge, om du vil melde dig syg eller holde ferien som planlagt.
Hvis ikke du vil holde ferien, skal du sygemelde dig overfor din arbejdsgiver ved arbejdstids begyndelse den første sygedag — medmindre der gælder andre regler om sygemelding for dit ansættelsesforhold. Din ferie bliver herved suspenderet, dvs. at den udskydes til afholdelse på et senere tidspunkt.
Når ferien suspenderes, fastsætter din arbejdsgiver — efter drøftelse med dig — hvornår erstatningsferien skal afholdes.
Hvis du bliver rask inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig. Du skal samtidig meddele din arbejdsgiver, om du nu holder den resterende del af din planlagte ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun den resterende del, du kan vælge at afholde, idet du ikke har ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding - medmindre du aftaler dette med din arbejdsgiver. Den del af ferien, du ikke fik afholdt på grund af sygdom, har du så ret til at afholde på et senere tidspunkt. Tidspunktet fastsættes efter drøftelse med din arbejdsgiver.
Hvis du først bliver rask efter udløbet af din planlagte ferie, er du forpligtet til at genoptage arbejdet på raskmeldingstidspunktet. Sygdom under ferienHvis du bliver syg under ferien, foreligger der ikke en feriehindring. Du er derfor ikke berettiget til at få ferien suspenderet. Sygedage i ferien betragtes som feriedage.
Din arbejdsgiver kan dog i særlige tilfælde vælge helt eller delvist at suspendere din ferie, hvis han skønner, at særlige omstændigheder taler herfor. Her tænkes på sygdommens varighed og karakter, om sygdommen har været til hinder for en rimelig udnyttelse af ferien, eller om sygdommen skyldes tilskadekomst under tjenesten før feriens påbegyndelse. Barselsorlov og ferieBarsels- og adoptionsorlov er også en feriehindring. Hvis du ikke kan afholde din hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september) eller ferieårets udløb, kan tilgodehavende feriedage udbetales kontant, uden af ferien er afholdt. Eller du kan vælge, at de ikke-afholdte feriedage overføres til næste ferieår. Husk at aftalen skal være skriftlig og skal indgås inden ferieårets udløb. Udbetaling af ferie i øvrigtEgen sygdom er også en feriehindring. Der gælder sammen regler her, som anført ovenfor under barselsorlov og ferie. Feriepenge via feriekort eller feriekontobevisHvis du har et feriekort fra din arbejdsgiver eller fra en tidligere arbejdsgiver, skal feriekortet som udgangspunkt underskrives af enten din arbejdsgiver på ferietidspunktet — hvis du er i job — eller din a-kasse eller kommunen — hvis du er ledig.
Har du et feriekontobevis, kan du selv underskrive beviset, når pengene skal udbetales. (Tidligere var det enten din nuværende arbejdsgiver, kommunen eller a-kassen, der skulle gøre det). Statens områdeSom statsansat er du omfattet af Cirkulære om Ferieaftalen. Udgangspunktet for aftalen er ferieloven; det indebærer, at aftalen alene regulerer de områder, hvor ferieloven er fraveget.
Feriereglerne på statens område er rimeligt identiske med reglerne i regioner og kommuner, hvorfor der som udgangspunkt henvises til ovenstående. De største forskelle er anført her:Optjening af feriePå statens område optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse, i alt 25 feriedage i et kalenderår svarende til 5 ugers ferie. Herudover optjenes 0,42 særlig feriedag med løn for hver måneds ansættelse, svarende til 5 særlige feriedage pr. år. Ved ansættelse i et helt kalenderår, er der derfor optjent ret til ferie med løn i 5 uger samt 5 særlige feriefridage. Ændret beskæftigelsesgradHvis du ved din feries afholdelse har en anden beskæftigelsesgrad end i optjeningsåret (kalenderåret), får du løn under din ferie på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret. Særlig feriegodtgørelsePå statens område er den særlige feriegodtgørelse 1,5 %. Feriegodtgørelse i stedet for ferie med lønI stedet for løn og særlig feriegodtgørelse, kan du vælge at få feriegodtgørelse på 12 %. Du skal meddele din arbejdsgiver dette før optjeningsårets begyndelse, dvs. inden 1. januar. Valget er bindende for optjeningsåret. Omlægning af ferieSom hovedregel kan ferietidspunktet ikke ændres — hverken af ledelsen eller medarbejderen — når ferien er fastlagt. Ledelsen kan dog, hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie. Der skal være tale om force-majeure-lignende situationer — det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt, at der er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.
Hvis din planlagte ferie omlægges, uden at du har givet dit samtykke og varslet ikke er overholdt, dvs. at varslet er kortere end 3 måneder for hovedferien og kortere end 1 måned for restferien, får du en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.
Hvis omlægningen sker efter din feries begyndelse, er kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag.
Sidst redigeret: 24.08.2010
|
|
|
