|
|
Om JordemoderforeningenJordemoderforeningen er en faglig organisation for de 2.365 jordemødre i Danmark (1. april 2009) - herunder 1.495 aktive, 304 passive og 565 studerende. Foreningen varetager både forhandlingen af jordemødres arbejdsvilkår (herunder løn) og fagets fortsatte udvikling.Gå til topJordemoderforeningens historieJordemoderforeningen blev stiftet som landsforening på et møde i København d. 5. - 6. september 1902 under navnet Den Almindelige Danske Jordemoderforening, DADJ.
I mødet deltog 190 repræsentanter for 19 lokale kredsforeninger. Disse kredsforeninger var dannet i årene forud og holdt kontakt med hinanden gennem Tidsskrift for Jordemødre, der allerede var grundlagt i 1890. Nu blev de samlet i en landsdækkende organisation.
På kongressen i november 2004 blev det vedtaget at ændre foreningens officielle navn til slet og ret Jordemoderforeningen.
Bøger om Jordemoderforeningens og jordemoderfagets historie: Fast ansat ved mysteriet af Helen Cliff (2002)Jordemoderliv af Helen Cliff (1992)Gå til topOrganisationJordemoderforeningens hovedbestyrelse består af foreningens formand, næstformand, formændene fra Jordemoderforeningens regionskredse samt af formanden for lederkredsen - i alt 8 hovedbestyrelsesmedlemmer.
Jordemoderforeningen er opdelt i fem regionskredse, der i geografi svarer til regionskommunerne. Regionskredsene ledes af bestyrelser, der består af samtlige tillidsrepræsentanter fra jordemodercentre/fødeafdelinger i regionen.
Formændene for bestyrelserne i regionskredsene vælges lokalt ved urafstemning i kredsen for en periode af 2 år.
Jordemoderforeningens landsformand og landsnæstformand vælges ved urafstemning blandt samtlige medlemmer. Valget gælder en periode på 4 år. Formand: Lillian Bondo, valgt indtil 2009 Næstformand: Kit Dynnes Hansen, valgt indtil 2011Læs mere om jordemoderforeningens hovedbestyrelseGå til topDet arbejder Jordemoderforeningen medJordemoderforeningen varetager jordemødres og jordemoderstuderendes faglige og fagforeningsmæssige interesser i bred forstand.
Foreningen indgår i Sundhedskartellet, der indgår overenskomst og aftaler om løn, arbejdstid, samarbejde mv. for jordemødre, sygeplejersker og en række andre sundhedsfag. Overenskomsten skal næste gang fornys i foråret 2011. Resultatet af den sidste forhandling i 2008 kan ses her OK08.
Jordemoderforeningen gennemfører uddannelse for foreningens 37 tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanterne forhandler løn (funktions- og kvalifikationstillæg) for jordemødre ansat på basisoverenskomsten.
Jordemoderforeningen besluttede på kongressen i november 2008 at sætte en proces i gang om hvordan vi kan udvikle faget, så jordemødres potentialer udnyttes bedre — samtidig med at vi sikrer en større status omkring jordemødres arbejde og indsats — og dermed også får en bedre og mere central placering på fremtidens arbejdsmarked. Der blev efterfølgende arbejdet videre med beslutningen ved medlemsmøder over hele landet. Det arbejde har resulteret i et papir, som er retningsgivende for Jordemoderforeningens arbejde i de kommende seks år — Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked.
Jordemoderforeningen har gennemført en undersøgelse blandt samtlige medlemmer om deres arbejdsmiljø i 2006.
Jordemoderforeningen arbejder desuden for at højne kvaliteten i de tilbud, som familierne får i forbindelse med graviditet og fødsel. Det sker blandt andet gennem samarbejde med Sundhedsstyrelsen — fx har Jordemoderforeningen deltaget aktivt i revisionen af Svangreanbefalingerne, som udkom i 2009.
Jordemoderforeningen er desuden på høringslisten, når relevante ministerier, styrelser osv. udsender forslag til lovændringer mv.
Jordemoderforeningen har ikke en egentlig kursusvirksomhed, men afholder medlemsmøder hvert andet år og temadage ad hoc.
Jordemoderforeningen har en fond, Forsknings- og Udviklingsbeholdningen, hvorfra hovedbestyrelsen bevilger penge til forsknings- og udviklingsprojekter samt til uddannelse i forbindelse med forskning.
Læs mere om jordemoderforeningens politik og visionerGå til topProfessionenJordemoderen er autoriseret til selvstændigt at varetage normale fødsler. Det vil sige, at en jordemoder kan bistå ved hjemmefødsler uden lægeassistance og ved fødsler på hospital.
En jordemoder kan nedsætte sig som privatpraktiserende jordemoder og tilbyde assistance ved hjemmefødsler eller i private jordemoderledede klinikker.
Langt de fleste jordemødre er ansat ved fødeafdelinger på sygehuse i regionerne. Her arbejder jordemødrene med følgende områder: forebyggende og opsporende arbejde i jordemoderkonsultationerne og oplysning om prænatal diagnostik (scanning, risikovurdering, fostervandsprøve mv.)scanningfødslerammerådgivningbarselomsorgrådgivning om antikonceptionforskning og udviklinguddannelseledelseCa. 99 procent af de ca. 65.000 fødsler årligt i Danmark foregår på sygehus, og den sidste procent i hjemmet. Det er den gravide selv, der vælger, hvor hun vil føde, og det er jordemoderens pligt at bistå ved fødslen, hvad enten den foregår hjemme eller på hospitalet.
Læs mere om professionen Gå til topUddannelseI Danmark tager det 3 1/2 år at blive uddannet til Jordemoder (bachelor i Jordemoderkundskab).
Studerende til jordemoderuddannelsen optages gennem den koordinerede tilmelding (KOT)
Ved optagelsen i 2009 var kravet til karaktergennemsnit ved optagelse i kvote 1 følgende:Professionshøjskolen Metropol i Region Hovedstaden, Jordemoderuddannelsen: 9,9University College Syddanmark, Jordemoderuddannelsen: 8,8University College Nordjylland, Jordemoderuddannelsen: 9,2Uddannelsen består af en ligelig fordeling af teoretisk og klinisk undervisning (50/50).
Til forskel fra fx i Norge og Sverige, behøver man ikke være uddannet sygeplejerske for at blive optaget ved en af de tre jordemoderskoler i landet.
Læs mere om uddannelsenGå til topFakta og talMedlemstal
Jordemoderforeningen har i alt 2.341 jordemødre i Danmark (juli 2009) fordelt på:1.488 aktive 300 passive 553 studerendeLøn og arbejdsforhold
Gennemsnitslønnen for en jordemoder i en basisstilling — på baggrund af samtlige regionalt ansatte jordemødres grundlønninger inklusiv faste tillæg (kvalifikations- og funktionstillæg m.v.) og særlig feriegodtgørelse — er pr. 1. marts 2009 26.227 kroner månedligt. (Det Fælleskommunale Datakontor - www.fldnet.dk)
Hertil kommer 13,13 % pension og genetillæg/ulempeydelser som er betaling for at en stor del af arbejdstiden ligger om aftenen, natten, i weekends og på helligdage.
Sidst redigeret: 13.07.2010
|
|
|
|
|
